Referat af årsmøde 2009 i Dansk Blues Union

Odense d. 21. maj 2009

 

Referat af årsmøde i foreningen og interesseorganisationen:

 

Dansk Blues Union

                                                                                                                          

på adressen Vindegade 22, 2, 5000 Odense C, søndag d. 10/5 - 2009. Der var udsendt følgende dagsorden i følge foreningens vedtægter:

 

 

1.         Valg af dirigent og referent samt 2 stemmetællere

                     

                      Jan Aaskov blev valgt til dirigent og referent – Dan Klarskov og Steen Johansen blev valgt til stemmetællere.

 

2.                   Formandens beretning

 

                      ”Vi kan desværre ikke som ung og relativ nystartet interesseorganisation fremlægge en lang beretning, men der blev i 2008 faktisk gennemført en række aktiviteter af Dansk Blues Union.  Foruden at arbejde for bluesens sag på de lange linjer samt at bestræbe sig på sigt, at blive den sjette anerkendte genreorganisation i Danmark har vi endelig fået vor hjemmeside op at stå. www.bluesunion.dk er trods mange og lange møder, hvor bølgerne gik højt stadig ikke færdig udviklet, men er nu i luften med et acceptabelt udseende og ikke mindst indeholder den en samlet opdateret oversigt over samtlige kommende blueskoncerter i kongeriget. Det er faldet i undertegnedes lod at vedligeholde siden og vi har aftalt at opdatere designet i den nærmeste fremtid. Vi prøver at tage kontakt til Peter Astrup for teknisk assistance, da alle er begejstrede for hans hjemmesider.  I øvrigt er vor hjemmeside blevet hacket i sidste uge og jeg har været nødt til at lukke forummet. En af de tiltag, der er planlagt er at ligge links på hjemmesiden til alle spillesteder, der præsenterer  blues i Danmark.

 

Vi har med støtte fra ROSA  gennemført to turneer med udenlandske kunstnere og backing af danske musikere. I maj måned en turné med Earl Thomas og det danske band ”Blue Magic” og i oktober en turne´med Kenny Brown og Troels Jensen.

 

Undertegnede har på vegne af Dansk Blues Union deltaget i den første europæiske blues konference, der afholdtes i Parma, Italien i dagene 20. – 21. juni. . Allerede på trappen til hotellet løb jeg ind i Jay Sieleman og Art Tipaldi, henholdsvis direktør for Blues Foundation og senior editor på Blues Revue. Der var bluesfolk samlet fra ca. 11 forskellige europæiske lande og vi havde et par uhyre hyggelige dage med masser af socialt samvær. Om aftenen var vi til koncerter på Parma Roots’n’blues Festival, der foregik i små landsbyer rundt om Parma. Hver week-end et nyt sted med fokus på de lokale kulinariske specialiteter. Vi hørte Omar & The Howlers samt fantastiske Delta Moon og lige så gode North Mississippi Allstars og fik en masse god mad. På hotellet boede musikerne og vi fik bl. a. en improviseret akustisk koncert med NMA. Fagligt set var der gode oplæg af Jay Sieleman, Thomas Ruf, og Erik Malling. Konferencen mundede ud i, at vi laver en fælles europæisk database med alle relevante oplysninger om festivals, spillesteder, musikere, klubber og foreninger m.m..

 

                      Vi har igen i år søgt Statens Kunstråd om penge til en række projekter. Troels Panild har skrevet en yderst kompetent blueshistorie på 600 sider og den ville vi gerne hjælpe med at få udgivet. støtte. Men kunstrådet vurderede, at indholdet ikke indeholder et tilstrækkeligt element vedr. musiklivet i Danmark og ud fra denne snævre opfattelse har vi fået afslag. Ligeledes har vi fået afslag på tilskud til en promotion cd ”Blues from Denmark” og afslag på en af søgning om støtte til en workshop/seminar. Vi prøver igen næste år og lære vel efterhånden at skære ansøgningerne så de rammer de kriterier som kunstrådet har fastlagt. Sidst men ikke mindst har vi fået afslag på vor ansøgning om støtte til en Blues Challenge i Danmark i efteråret 2009. Begrundelse var, at projektet ikke opfylder de fastsatte kriterier om at styrke vækstlaget og de smalle musikgenrer – og om i udvidet forstand at arbejde med udvikle publikumsinteressen for koncerterne. Vi stiller os noget uforstående over for dette afslag, da det helt præcist er det vi ville opnå med konkurrencen. B-Sharp i Silkeborg har oven i købet har fået støtte til samme projekt lokalt i Silkeborg.

 

                      Dansk Blues Union er blevet tilknyttet Blues Foundation i Memphis som affiliate member og er dermed med i det internationale bluesnetværk. Vi har i øjeblikket medlemskab af fem af Danmarks bluesforeninger (heriblandt de fleste af de mest aktive) og herudover af 16 enkeltpersoner (herunder både bookere, musikere og journalister) og vi vil derfor fortsat satse på at udbygge medlemsskaren.

 

                      Sideløbende har jeg i det forløbne år haft travlt med at udbrede kendskabet til dansk blues og danske blueskoncerter via faste spalter i henholdsvis i det norske Bluesnews og i Folkemusiksammenslutningens blad Rootszone, der desværre nu kun eksisterer i web baseret format.

 

                      Endelig skal vi ikke underkende, at Dansk Blues Union har skabt et godt sammenhold i bestyrelsen og at der udveksles mange erfaringer og ideer mellem de aktive deltagere i unionen. Dansk Blues Union er med til at udbygge blues netværket i Danmark eller som Dan Klarskov siger: ”Blues i Danmark er Dansk Blues Union og Dansk Blues Union er blues i Danmark.”

 

                      Beretningen blev godkendt efter en del debat, der mundede ud i en opfordring til at vi klager over afslaget fra kunstrådet på støtte til en dansk blues challenge. Det gør vi så!

   

 

3.         Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.

 

                      Kasserer Boris Blinoff præsenterede regnskabet, der inden årsmødet udviste et indestående på kr. 5.047,75. Regnskabet blev godkendt enstemmigt af årsmødet.

 

4.         Indkomne forslag

 

                      Der var ingen indkomne forslag.

 

5.         Fastsættelse af kontingenter - bestyrelsen foreslår uændret kr. 100,- for enkeltpersoner og kr. 500,- for foreninger.

 

                      Forslaget blev vedtaget og årsmødet opfordrede alle til hurtigst muligt at indbetale kontingent for 2009.

 

 6.        Fremlæggelse og godkendelse af budget

 

                      Da foreningens økonomi endnu er yderst begrænset og alle arbejder frivilligt blev det vedtaget at udarbejde budgetter for de enkelte kommende projekter.

 

7.         Valg af formand

 

            Jan Aaskov blev genvalgt.

 

8.         Valg af to bestyrelsesmedlemmer

 

            Kai Krogh Christiansen fra B Sharp blev genvalgt og Gunnar Thaysen fra Ugelbølle Bluesforening blev nyvalgt til bestyrelsen – begge for en en to-årig periode.

 

Bestyrelsen består herefter af:

 

formand Jan Aaskov - Odense Blues Cirkel: 28191822 - vanrock@tdcadsl.dk

kasserer Boris Blinoff – Rock Med Rynker: 40590992 – boris.b@cool.dk

best. medlem Kai Krogh Christiansen - B’Sharp: 22326736 – kaikroghchristiansen@mail.dk

best. medlem Gunnar Thaysen – Ugelbølle bluesforening: 30290005  - gunnart@vip.cybercity.dk

best. medlem Charlie Tambaur – B’ Sharp: 60624411 - bluesland@vip.cybercity.dk

best. medlem Dan Klarskov - musiker - 40534510 - dan@klarskov.net

best. medlem Paul Brasso - journalist/ bluesskribent - 20254121 - paulbrasso@hotmail.com

 

8.         Valg af 2 suppleanter

 

Steen Johansen og Thomas Olesen blev valgt.

 

9.         Eventuelt

 

Vi har modtaget en foreløbig invitation til den anden europæiske blues konference, der afholdes i Notodden i dagene 29. juli til 1. august. Nærmere detaljer følger. Foreløbig deltager undertegnede samt Boris Blinoff og Gunnar Thaysen. Måske deltager Steen Johansen og Kai Krogh Christiansen også.

 

Jan Aaskov

dirigent og referent

 

 

Husk at betale kontingent for 2009 - gælder til og med næste årsmøde. Det koster kun kr. 500,- for foreninger, og kr. 100,- for enkeltpersoner. Medlemskontingent kan indbetales på foreningens konto i Arbejdernes Landsbank - Reg. nr. 5391 - Konto nr. 0357909 med oplysninger om navn/ kontaktperson, adresse, telefonnummer og e-mail!